Restsalg af Type 2 ladekabler til attraktive priser

Få overblikket over tillæg og muligheder nedenfor

Dette er en specifikation af tillæg og ikke en erstatning for Hans Følsgaards generelle salgsbetingelser. Hans Følsgaards generelle salgsbetingelser er gældende medmindre andet er aftalt skriftligt.

Medmindre andet udtrykkeligt er angivet i Hans Følsgaard’s tilbud eller ordrebekræftelse, er alle priser angivet EX Works (EXW HF lagerlokationer) Incoterms® 2020 og uden moms, skatter og andre offentlige afgifter og tillæg samt forsendelsesomkostninger. Levering sker for købers regning og risiko. Medmindre der skriftligt foreligger særlig aftale, vil ovennævnte være gældende.

Hans Følsgaard forbeholder sig ret til at justere accepterede priser i tilfælde af valutakursudsving, stigning i råvarepriser, myndighedspåbud eller andre omstændigheder udenfor Hans Følsgaard’ kontrol. Vi regulerer satserne for tillæg i forhold til markedsudviklingen og forbeholder os ret til at ændre i ovenstående uden forudgående varsel. 

Vores kunder skal kunne undgå gebyrer/ tillæg ved at agere på en måde, som er med til at nedbringe omkostningerne i samhandelskæden – til gavn for alle parter. Udover de anførte priser beregnes moms og afgifter separat efter gældende regler.

Energitillæg


For hver ordre der ekspederes pålignes et energitillæg på 79 DKK (10,6 EURO). Hvis en ordre delleveres, opkræves der kun et energitillæg. For store forsendelser og skaffevarer kan der pålignes ekstraordinære tillæg efter aftale.

Læs mere her.
 

Producentansvars tillæg for håndtering af pakkemateriale


For hver forsendelse til danske destinationer pålignes til energitillæg på 14 DKK (1,9 EURO) som dækker håndtering og bortskaffelse af affald i henhold til ”Producenters ansvars for håndtering af pakkemateriale).
 

Småordre tillæg


Ved mindre ordre < 2.000 DKK (270 EURO) pålignes et småordre tillæg på 350 DKK (50 EURO).

 

Ekspres tillæg


Efter aftale med kunden om ekspres forsendelser, pålignes et ekspresgebyr

Fragt- og forsendelsestillæg


Fragt- og forsendelsesomkostninger pålignes alle forsendelser fra Hans Følsgaards lagerlokationer medmindre andet specifikt er aftalt skriftligt. Dette tillæg er defineret ud fra leveringspostnummer og størrelsen/vægt på forsendelsen (pakke, palle, halvpalle, over-sized paller).

Ved special- eller krav leverancer kan tillægges den faktiske ekstra omkostning.

  Postal codes Description Rates (DKK) as of June 15, 2026
Sjælland 0900-4999 Colli & packages 205
  0900-4999 Pallets - (Full pallet, Half pallet, Quarter pallet, Long pallet (Hel-, halv-, kvart- og langpalle)) 430
Fyn 5000-5999 Colli & packages 205
  5000-5999 Pallets - (Full pallet, Half pallet, Quarter pallet, Long pallet (Hel-, halv-, kvart- og langpalle)) 480
Jylland 6000-9999 Colli & packages 205
  6000-9999 Pallets - (Full pallet, Half pallet, Quarter pallet, Long pallet (Hel-, halv-, kvart- og langpalle)) 665

Returvarer


Varer under en værdi af 1.000 DKK tages ikke retur.

Returnering af bestilte og leverede varer kan kun finde sted efter forudgående aftale og med angivelse af følgeseddelnummer og dato samt et referencenummer, der opgives ved henvendelsen samt returseddel. Varer kan normalt ikke returneres senere end 3 måneder efter leveringsdagen.

Kurante lagervarer tages kun retur i original ubrudt emballage, dog kun efter forudgående aftale. Ved kreditering af returvarer fratrækkes et gebyr på 20% af salgsprisen samt pålægges DKK 95 i administrationsgebyr. Alle omkostninger, herunder fragtomkostninger, i forbindelse med håndtering af returvarer afholdes af køber.

Kundespecifikke varer (ikke lagerførte varer, der specielt hjemskaffes), afklippede varer samt udgåede varer tages ikke retur.

Annullering af ordrer på ikke lagerførte varer, der specielt hjemskaffes, kan kun finde sted i perioden, inden I modtager vores ordrebekræftelse.

N.B. Husk altid at opgive vare-, følgeseddel- og referencenummer, samt navn på den person, med hvilken returneringen er aftalt. Uden disse oplysninger vil varen ikke blive krediteret

Genudsendelse af forsendelser


Hvis en forsendelse ikke kan afleveres til kunden som følge af manglende ekspedition eller forkerte oplysninger i forbindelse med afleveringsstedet pålignes følgende tillæg for genudsendelse ved fragtmanden.
 

Genudsendelser af forsendelse 
i Danmark
Rate DKK
Forsendelser op til 30 kg 65
Mellem 31 kg - 100 kg 98
Mellem 101 kg - 300 kg 131
Mellem 301 kg - 500 kg 196
Mellem 501 kg - 750 kg 261
Mellem 751 kg - 1000 kg 392
Forsendelser fra 1.001 kg 522

DOT le​vering
En DOT levering faktureres med DKK 650.

Afhentningsordrer fra lager i Køge
Afhentningsordrer afhentes efter aftale med kundeservice/lager. Ved afhentning pålignes et ekspeditionsgebyr – pakke og emballage gebyr DKK 95.

Kabel afskæring
Ved levering i afmålte længder beregnes et servicetillæg pr. afskæring. Ved kabeltyper op til 70 kvt. er tillægget 199 kr. pr. afskæring. Ved kabeltyper over 70 kvt. er tillægget 350 kr. pr. afskæring.

Tromle
Tromler af metal og træ afregnes til dagspris.
Som udgangspunkt tages kabeltromler ikke retur.

Transportskader
Konstateres der synlige fejl eller skader på den leverede vare, skal dette straks påføres fragtbrevet. Alternativt skal modtagelse af varen nægtes. Billeder skal tages af skaderne som dokumentation.

Reklamationer


Konstateres fejl eller mangler ved den leverede vare, skal en eventuel reklamation være foretaget uden ugrundet ophold. Modtagne varer bør straks efterses for eventuelle skader og defekter. Reklamationer og returnering aftales med HF sælger/KAM.

Eventuelle mangler skal meddeles uden unødig forsinkelse og senest 15 dage efter, at manglen blev opdaget eller med rimelighed burde have været opdaget.

Hvor en leveringstest er aftalt, skal eventuelle indsigelser fremsættes skriftligt senest 5 dage efter testens afslutning; ellers anses leveringstesten for godkendt.

Yderligere information


Yderligere information kan fås ved at kontakte vores kontorer eller en af vores salgskonsulenter. Der tages forbehold for senere ændringer af sortiment samt ændringer af afgifter, gebyrer samt tryk- og billedfejl. Hans Følsgaards handelsbetingelser kan altid ses på virksomhedens hjemmeside.