Energitillæg
Fælles indsats for bæredygtighed og ansvarlig værdikæde
Pr. 15. juni 2026 introducerer HF et energi- og miljøtillæg på 79 DKK pr. ordre.
Den grønne omstilling stiller i stigende grad krav til virksomheder i hele værdikæden. For at leve op til både lovgivningsmæssige krav og vores kunders forventninger til bæredygtighed, har vi iværksat en række tiltag, der har til formål at reducere CO₂-udledning, energiforbrug og miljøpåvirkning samt sikre en ansvarlig håndtering af emballage og affald.
Disse tiltag er iværksat for at leve op til vores kunders forventninger til en mere bæredygtig leverandør. Hidtil har vi absorberet disse meromkostninger, men for fortsat at kunne opretholde og videreudvikle indsatsen, er det nødvendigt at tilpasse vores prisstruktur. Tillæggene nedenfor skal sikre gennemsigtighed og en fair fordeling af omkostningerne i værdikæden.
Energi- og miljøtillægget bidrager til at dække omkostninger relateret til
- energiafgifter og miljøkrav
- reduktion af CO₂-udledning
- investeringer i mere energieffektive og miljøvenlige teknologier og processer
Fremadrettet fokus
Vi vil fortsat arbejde målrettet på at:
- reducere energiforbruget og CO₂-udledningen
- minimere mængden af emballage
- anvende mere miljøvenlige emballageløsninger
- optimere affaldshåndtering og genanvendelse
Vores mål er fortsat at kunne tilbyde konkurrencedygtige priser og bæredygtige løsninger, samtidig med at vi tager ansvar for vores fælles miljøaftryk.
Er der behov for yderligere afklaring, står vi til rådighed.
Affaldstillæg
Pr. 15. juni 2026 indfører Følsgaard et producentansvarsgebyr på 14 DKK pr. forsendelse på vores standardydelser.
Pr. 1. oktober 2025 blev der i Danmark indført udvidet producentansvar for emballage som følge af EU’s direktiv om emballage og emballageaffald. Ordningen forpligter virksomheder, der bringer emballerede varer i omsætning på det danske marked, til at finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af emballageaffald, herunder pap, plast, træ og stål.
For forsendelser, der anvender træ- og ståltromler, vil producentansvarsomkostningerne derudover blive opkrævet særskilt pr. kilogram i overensstemmelse med gældende lovgivning og kun efter separat aftale.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os.