T-konnektor og vinkelstik nu op til 42 kV
Udvidelsen imødekommer et stigende behov hos professionelle aktører for fleksible og driftssikre løsninger til moderne mellemspændingsinstallationer, hvor både pladsforhold, montageeffektivitet og driftsikkerhed er afgørende.
Bred anvendelse i praksis
Ensto T-konnektorer og vinkelstik er velegnede til afslutning af mellemspændingskabler på transformere, motorer og især gasisolerede koblingsanlæg (GIS), både til indendørs og udendørs installationer. Det gør dem relevante i alt fra forsyningsnet og industriprojekter til større infrastruktur- og energianlæg, hvor standardisering og pålidelighed er centrale krav.
Færre varianter – lavere omkostninger
Med Enstos gennemprøvede 4S-teknologi kan samme konnektorfamilie dække flere spændings- og kabeldimensioner. Det reducerer behovet for mange forskellige komponenter, minimerer lagerbinding og forenkler både projektering og montage. Resultatet er kortere installationstid, færre fejlmuligheder og lavere samlede omkostninger over projektets levetid.
Klar til fremtidens mellemspændingsnet
Det komplette sortiment af partskærmede kabeltilslutninger giver større frihed i design og udførelse af mellemspændingsanlæg – også når kravene til højere spændingsniveauer og større kabelarealer øges. For professionelle installatører, rådgivere og netejere betyder det en mere robust og fleksibel løsning, der er klar til både nutidige og fremtidige anvendelser.
Har du brug for yderligere information eller rådgivning om valg af den rette T-konnektor, vinkelstik eller andre typer konnektorer til dit projekt, er du velkommen til at kontakte Product Manager Jesper L. Andersen på tlf. 43 20 86 11 eller jls@folsgaard.com.