Følsgaard lancerer egen serie af ladekabler til elbiler

I løbet af 2022 voksede antallet af elbiler på de danske veje med 69 %. Og det er en vækst, der ser ud til at fortsætte. Politiske tiltag og en infrastruktur der hele tiden udvikler sig, taler ind i et enormt potentiale på markedet for elbiler og tilbehør. Og tendensen er den samme i rigtig mange andre lande.

 

Den hastige vækst i antallet af eldrevne køretøjer, primært i personbilssegmentet, har givet både dansk og international infrastruktur vokseværk. Og det går stærkt!
Derfor lancerer Følsgaard nu ladekabler og opladere i eget navn til elbiler. 

 

Den transportable lader er, sammen med Type 2 ladekablerne, en del af sortimentet hos Følsgaard.

Virksomheden er ofte involveret i større opgaver med relation til omlægning af elteknisk infrastruktur, heriblandt vind- og solkraft, fiber og kabling i jorden. Men nu tilføjes altså ladeudstyret, der går det sidste stykke ud til biler og andre eldrevne køretøjer. 

"Tilføjelsen af ladeudstyr til biler ser vi som en naturlig forlængelse af vores øvrige aktiviteter i den grønne omstilling. Udviklingen går virkelig stærkt, hvad vi bestemt mærker på efterspørgslen på en række af vores andre produkter. Og med vores betydelige engagement inden for kabler generelt, har vi allerede indblik i, hvad der er vigtigt for, at et kabel fungerer optimalt. Det er den viden og erfaring, vi nu bringer i spil," udtaler Carsten Bille, Account Manager i kabelafdelingen hos Følsgaard.

Har du spørgsmål omkring ladeudstyr til elbiler, er du velkommen til at kontakte Carsten Bille på tlf. 43 20 86 87 eller cab@folsgaard.com

Se udvalget af ladekabler i webshoppen

[Include file 'Blocks/Overlay/Custom__Blocks.cshtml' not found in 'Templates/Designs/Rapido/Paragraph/Overlay.cshtml']