100% salg bidrager til bæredygtig udvikling



Vi evaluerer årligt vores produkters, løsningers og applikationers positive bidrag til FN’s verdensmål, med et mål om at 100% går til bæredygtig udvikling i 2030. 
 
For at nå vores mål er det vores ambition ikke kun at kende og imødekomme vores kunders krav, men også i tæt dialog finde og udvikle nye bæredygtige produkter. Vores kunders efterspørgsel efter bæredygtige produkter og måder at drive forretning på er stigende, og det samme er opmærksomheden på detaljer i deres leverandørevaluering. Derfor skal Følsgaard være på forkant med den bæredygtige, teknologiske udvikling og indgå tæt samarbejde og dialog med vores leverandører og producenter om udvikling af bæredygtige løsninger.

Vi ønsker at motivere, inspirere og skabe bevidsthed om vigtigheden og fordelene ved at finde bæredygtige løsninger i hele værdikæden. Derfor er emnet bæredygtighed et centralt punkt på dagsordenen når vi møder vores kunder og leverandører.